Hvordan flytter man en organisation fra “vi tør ikke skrive noget på sociale medier” til en kultur, hvor medarbejdere deler, fortæller og tager ordet?
Og hvordan holder man engagementet i live – uden konstant at skulle prikke folk på skulderen?
Gentofte Kommune har arbejdet strategisk med employee advocacy i tre år. I dag driver Annika Harreskov og Mads Bergmann et korps på omkring 100 medarbejdere, der aktivt deler deres arbejde og perspektiver på LinkedIn.
Samtidig er der mange medarbejdere uden for programmet, som også deler historier fra deres hverdag – helt af sig selv.
I oplægget deler de både succeser og fiaskoer fra arbejdet med at give medarbejdere modet og lysten til at fylde feedet. Selv når udgangspunktet er noget så “usexet” som en kommune.
Du får indblik i, hvordan arbejdet er bygget op i praksis – og hvad der skal til for at skabe en kultur, hvor medarbejdere har lyst til at være synlige.