Virksomhedens øverste ledere kan være fremragende til at holde taler og udtale sig til pressen. Men det der med at trykke på publicer-knappen på sociale medier kan være mere end svært i en travl hverdag, hvor mange ledere både er bange for at virke selvpromoverende eller få kritik på de sociale medier. Kommer lederen aldrig i gang på LinkedIn, så mister virksomheden en vigtig kanal til kommunikation og interessevaretagelse over for de vigtigste målgrupper.
I Troels Johannesens oplæg på LinkedIn Summit 2023 får du de vigtigste pointer og redskaber til at få toplederen i gang på LinkedIn som en del af leader advocacy, og du får rammerne til at lægge en plan for, hvordan du får chefen ud over rampen. Det handler om at finde de rette formål, have en engagerende personlig tone og skabe det bedste indhold, der både positionerer lederen og den enkelte virksomhed.