Det oversete indhold: Kommentarer & moderation.
Du ved det. Den gode kommentar, det gode svar, er lige så vigtigt som den gode post – faktisk giver en velplaceret og relevant kommentar af og til flere profilvisninger og nye kontakter som en post. Så hvad er “reglerne”? Hvordan får du gang i den gode samtale, hvordan er du selv en god samtalepartner i kommentarsporet – og hvad gør du, når gæsterne på dine posts ikke opfører sig helt optimalt?
Moderationsekspert og kommentarentutiast Katrine Thielke giver dig opskriften på at blive en god makker på LinkedIn. Udfra mantraet “You post, you host”, giver hun dig modellen til at beslutte hvilken moderationstype du er, hvordan du forstår dine gæsters motivation for at kommentere og finder din egen stemme, der hvor samtalen rigtig folder sig ud.
Tag kun denne session, hvis du er klar til både de abstrakte modeller og det meget nære sprog. Og hvis du vil lære hvorfor du skal stoppe med at skrive “Godt brølt” eller “Enig” på hver anden post og i stedet tænke på ugens kommentar.