De fleste virksomheder har sælgere med to ting: gode intentioner og nul tid. Så jeres LinkedIn-initiativ dør typisk omkring uge 2 – lige efter den ambitiøse “LinkedIn kick-off workshop med [indsæt LinkedIn-ekspert]”.
Hvordan ved Johannes og Jonas det? Fordi de selv har været eksperterne på workshoppen! De kom med energien, de bedste råd og gik derfra med ros for et fedt indspark… for så at se det falde til jorden, når hverdagen ramte, og de første opslag var postet.
Er det deres skyld? Måske lidt.
Meeeen…
De seneste 6 år har Jonas & Johannes fået travle mennesker til at poste skarpt på LinkedIn igen og igen – uden corporate floskler, uden “nu skal du bare”, og med et system, der gør, at marketing ikke ender som babysitter.
For succesfuld social selling kræver ikke et inspirerende oplæg i ny og næ fra et par stjerner. Det kræver en proces, der er designet til at holde dampen oppe hos kollegaer – også når de eneste, der liker, er moster Anne og Keld fra accounting.
Nu deler de konkrete råd og tilgange, der sætter dig op til at aktivere kollegaer uden selv at drukne i drift. De er utraditionelle, og deres mission indeholder noget med “fuck corporate”.
Kom for god energi, helt konkrete steps, råd og indsigter, der gør dig markant bedre klædt på til LinkedIn og til at få dine kollegaer med (for alvor denne gang).