En af de største udfordringer ved at søge medarbejdere på LinkedIn er manglende struktur. Det er nemlig vigtigt altid at have en velovervejet søgestrategi og en plan for dit næste skridt i søgeprocessen.
Kom og hør Tonny Mikkelsen gennemgå værktøjerne til at søge efter medarbejdere ved hjælp af LinkedIn’s gratis version samt vise, hvordan ChatGPT kan optimere dine søgninger. Du får også inblik i, hvad betalingsværktøjet LinkedIn Recruiter tilbyder.
Til dette oplæg får du indsigt i:
• Målrettet søgning og flow ved brug af den gratis LinkedIn-version, boolean søgninger, søgefiltre samt klassiske faldgruber.
• Praktisk gennemgang af, hvordan du søger efter medarbejdere samt begrænsningerne i den gratis version.
• Viden om, hvordan du optimerer dine søgninger via ChatGPT.
• En kort gennemgang af betalingsløsningen LinkedIn Recruiter, og hvad den kan.
Oplægget er for dig der arbejder indenfor HR og karrierevejledning. Eller som bare er nysgerrig på hvordan LinkedIn kan fungere som database.