Nick Hvidtfeldt er copywriter hos CX-bureauet Merkle. Her bruger han diverse brands som hånddukke til at skabe engagerende læseoplevelser.
Nick skylder sin karriere til LinkedIn, hvor han i 2020 gik semi-viralt med en jobsøgningsmusikvideo. Dén var springbræt til et liv som freelancer og senere at blive officielt adopteret af reklamebranchen.
Følger du Nick på LinkedIn, får du minimum ét ugentligt opslag i dit feed. Her lander en obskøn blanding af skrivetips, humor, selvudlevering og de lejlighedsvise dansetrin.
Ifølge Nicks Social Selling Index ligger han i top 1% for folk i sin branche. Han har stadig ikke helt fattet, hvad det betyder, men et eller andet må han vel gøre rigtigt.