Jakob Lovas er filosof. Han skriver og taler om AI – ikke om værktøjer og prompts, men om hvad det betyder for samfundet og vores måde at arbejde på.
Jakob kom til AI på den hårde måde, da hans kone Kaia mistede sit oversætterjob til ChatGPT og kastede familien ud i økonomisk usikkerhed. Det blev startskuddet til hans centrale budskab: AI er ikke et tech-spørgsmål, men et civilisations-spørgsmål.
Jakob taler fra scener i hele landet og samarbejder med store danske virksomheder og organisationer, herunder Salling Group og Dansk Metal. Han skriver jævnligt om AI i Politiken og arbejder i øjeblikket på en dokumentarserie om AI’s menneskelige konsekvenser.
